Brobygning for 8., 9. og 10. klasse

Er du nysgerrig på at hjælpe andre og prøve noget nyt?
Hvis du kan svare ja på nogle af disse, så synes vi, du skal komme ud til os på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole:
- Kan du lide at være tæt på andre mennesker?
- Kan du lide at gøre noget for andre mennesker?
- Kan du lide at gøre noget sammen med andre mennesker?
- Vil du gerne udfordre dig selv?
Besøg os på introforløb
Her får du mulighed for at snuse til Sundhed, Omsorg og Pædagogik gennem aktiviteter, der ligner den daglige undervisning på skolen. Vi arbejder blandt andet med kost, motion, rygning og alkohol, og du får lov til at prøve nogle af de opgaver, som ansatte i hjemmeplejen og på sygehuset udfører.

Brobygning for 9. og 10. klasse
Kan du forestille dig at hjælpe børn, unge eller ældre, både raske, syge og mennesker med handicap?
På brobygningsforløbet får du mulighed for at:
- Møder elever, der allerede går på uddannelserne
- Prøver både teori og praktiske øvelser
- Få kendskab til skolen, uddannelsesmiljøet og indholdet i SOSU- og PAU-uddannelserne
Vil du deltage? Snak med din UU-vejleder, så kan du blive tilmeldt her: ung.unoung.dk
8. Klasse Skills
Skills-stafetten er en sjov måde at prøve kræfter med erhvervsuddannelserne.
Grundskolerne, UU Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Campus Bornholm samarbejder om tilrettelægning af forløbet.
- Eleverne konkurrerer i hold á 3 personer
- I skal løse otte små, praktiske opgaver på tid – fx stable kopper, piske æggehvider eller slå søm i
- Konkurrencerne foregår på grundskolerne, og vinderholdet går videre til semifinalen, hvor alle skolernes vinderhold dystes mod hinanden
Det er både sjovt, udfordrende og en god måde at opleve teamwork og praktiske færdigheder på.
