Pædagogisk assistent

Bliv pædagogisk assistent – skab tryghed, fællesskab og udvikling
Som pædagogisk assistent skaber du rammer for leg, læring og trivsel. Du planlægger kreative og fysiske aktiviteter, støtter fællesskaber og hjælper børn, unge og voksne med særlige behov i deres hverdag. Du bruger viden om pædagogik, psykologi, kost og motion til at gøre en konkret forskel – i vuggestue, børnehave, fritidstilbud eller botilbud. Under uddannelsen lærer du at kommunikere klart, samarbejde tæt med kolleger og pårørende og tage ansvar i situationer, hvor relationer og nærvær betyder alt.
Hvad lærer du på uddannelsen?
Som pædagogisk assistent får du både praktisk erfaring og viden, du kan bruge direkte i arbejdet med mennesker. Du lærer at:
- Kommunikere klart og skabe trygge relationer til børn, unge og voksne
- Arbejde med trivsel gennem kost, motion og sunde vaner
- Indgå i samarbejde med kolleger, forældre og pårørende
- Støtte mennesker med særlige behov i hverdagen
- Dokumentere dit arbejde og udvikle din faglighed

Om uddannelsen
- Varighed: Maksimalt 3 år og 1½ måned
- Opbygning: Grundforløb + hovedforløb med oplæring og skole
- Optag: Hvert 2½ år
- Afslutning: Eksamen og uddannelsesbevis som pædagogisk assistent
- Muligheder: Særligt tilrettelagte forløb for voksne (+25 år)
Sådan foregår undervisningen
Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring på en arbejdsplads.
- Undervisning i pædagogiske fag, psykologi, samfundsfag og sundhed
- Gruppearbejde, cases og praktiske øvelser
- Oplæring i vuggestuer, børnehaver, fritidstilbud eller botilbud
- Erfaring med at planlægge aktiviteter og tage ansvar i hverdagen
- Tæt samarbejde med vejledere og kolleger på oplæringsstedet

Mere om livet som studerende
Oplev, hvordan du kan lære, bo og udvikle dig på Bornholm ->
Få styr på studiemiljø, faciliteter og alt praktisk ->
Generelt om uddannelsen

Har du spørgsmål?
Uddannelsesvejlederen hjælper dig videre, hvis du har spørgsmål om pædagogisk assistent uddannelsen.
Du kan få vejledning om:
- Uddannelsernes indhold og opbygning
- Arbejdsmuligheder og videreuddannelse
- Adgangskrav og hvilke kvalifikationer du skal have
- Støtte, hvis du har brug for særlige hjælpemidler
- Praktiske ting som SU, afbrydelser eller overflytning
- Faglige eller personlige spørgsmål, når du er startet på uddannelsen
Uddannelsesvejleder: Tina Duermin Johansen