Social- og sundhedshjælper

Bliv social- og sundhedshjælper – hjælp mennesker til en god og tryg hverdag
Som social- og sundhedshjælper gør du en forskel hver dag. Du yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til ældre mennesker i deres eget hjem eller på plejehjem. Du støtter dem i hverdagen, hjælper med personlig pleje, holder øje med deres helbred og bidrager til, at de kan bevare selvstændighed og trivsel.
Uddannelsen kombinerer skole og oplæring, så du lærer både teori og praksis, der kan bruges direkte i arbejdet med mennesker.
Hvad lærer du på uddannelsen?
Som social- og sundhedshjælper får du både praktisk erfaring og viden, som du kan bruge direkte i arbejdet med ældre og borgere. Du lærer at:
- Yde personlig og praktisk hjælp til borgere, så de kan klare sig bedst muligt
- Understøtte borgerens trivsel og selvstændighed
- Planlægge og gennemføre aktiviteter, der fremmer sundhed og livskvalitet
- Kommunikere og samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsfagligt personale
- Dokumentere pleje og opgaver korrekt

Om uddannelsen
- Varighed: 1 år og 2 måneder (hovedforløb)
- Opbygning: Grundforløb 1 og 2 + hovedforløb med skole og oplæring
- Afslutning: Eksamen og uddannelsesbevis
- Ansættelse: Elevløn under uddannelse hos Bornholms Regionskommune
- Mulighed for afkortning: Relevant erfaring eller tidligere uddannelse
Sådan foregår undervisningen
Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring på en arbejdsplads.
- Undervisning i pleje, omsorg, kommunikation og hverdagsrehabilitering
- Gruppearbejde, cases og praktiske øvelser
- Oplæring i ældreplejen, hjemmeplejen og botilbud
- Erfaring med at støtte borgere i dagligdagen og skabe tryghed
- Samarbejde med kolleger og vejledere, som giver dig sparring undervejs

Mere om livet som elev
Oplev, hvordan du kan lære, bo og udvikle dig på Bornholm ->
Få styr på studiemiljø, faciliteter og alt praktisk ->
Alt det praktiske

Har du spørgsmål?
Uddannelsesvejlederen hjælper dig, hvis du har spørgsmål om social- og sundhedshjælper uddannelsen.
Du kan få vejledning i:
- Uddannelsens indhold og opbygning
- Arbejdsmuligheder og videreuddannelse
- Adgangskrav og hvilke kvalifikationer du skal have
- Støtte, hvis du har brug for særlige hjælpemidler
- Praktiske ting som SU, afbrydelser eller overflytning
- Faglige eller personlige spørgsmål, når du er startet på uddannelsen
Uddannelsesvejleder: Tina Duermin Johansen