Spring til hoved indhold

Sygeplejerske

Som sygeplejerske yder du patientcentreret sygepleje med fokus på kvalitet, kontinuitet, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. Du anvender klinisk dømmekraft i både stabile og akutte situationer med respekt for menneskets værdighed, kulturelle forskellighed og autonomi.

Bliv sygeplejerske - gør en forskel for mennesker hver dag

Som sygeplejerske gør du en forskel hver dag – på hospitaler, i hjemmet, psykiatrien eller ældreplejen. Du planlægger og udfører sygeplejeopgaver og er tæt på mennesker i sårbare situationer. Under studiet lærer du at handle hurtigt, tage selvstændige beslutninger og sætte dig ind i andres livssituation.

Du møder både medicinske og psykologiske fag, praktiske øvelser og klinikforløb, hvor du er med ude i virkeligheden. Det giver dig en hverdag med både udfordringer, ansvar og mening.

Hvad lærer du på uddannelsen?

Uddannelsen giver dig både faglig viden og menneskelig indsigt. Du lærer at:

  • Udføre, formidle og lede sygepleje
  • Arbejde sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende
  • Vurdere og udvikle sygeplejen
  • Samarbejde med mennesker
  • Deltage i forskning og udvikling
  • Forberede dig på videreuddannelse

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du fordyber dig i en klinisk problemstilling, du selv vælger.

Om uddannelsen

  • Varighed: 3½ år (7 semestre)
  • Opbygning: Teoretisk undervisning på skolen + klinisk undervisning i praksis
  • Afslutning: Bachelor i sygepleje
  • Muligheder: Autorisation som sygeplejerske i Danmark og internationalt
  • Optag: Via Den Koordinerede Tilmelding (KOT)

Sådan foregår undervisningen

Du får en god blanding af teori og praksis.

  • Forelæsninger, gruppearbejde og cases
  • Praktiske øvelser på demonstrationsstuer
  • Klinisk undervisning på sygehuse, i psykiatrien og i hjemmesygeplejen
  • Selvstudie og projektarbejde
  • Fag fra medicin til psykologi og samarbejde på tværs af faggrupper

Mere om livet som studerende

Oplev, hvordan du kan lære, bo og udvikle dig på Bornholm ->

Uddannelse på Bornholm

Få styr på studiemiljø, faciliteter og alt praktisk ->

Studieliv på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Alt det praktiske

Indflydelse og samarbejde

Materiale og inspiration

Vil du dykke lidt dybere? Her finder du materiale, der giver dig indblik i, hvordan du kan designe din uddannelse og få øje på nye muligheder.

Design din fremtid
Design din egen uddannelse
Nyt blik på din uddannelse og karriere

Har du spørgsmål?

Uddannelsesvejlederen hjælper dig videre, hvis du har spørgsmål om sygeplejerske uddannelsen.

Du kan få vejledning i:

  • Uddannelsernes indhold og opbygning

  • Arbejdsmuligheder og videreuddannelse

  • Adgangskrav og hvilke kvalifikationer du skal have

  • Støtte, hvis du har brug for særlige hjælpemidler

  • Praktiske ting som SU, afbrydelser eller overflytning

  • Faglige eller personlige spørgsmål, når du er startet på uddannelsen

    Studievejleder: Lotte Myler - lotm@kp.dk

    ✆ 36 98 29 23

Du kan også deltage i åbent hus og møde både studerende og vejledere – hold øje med hjemmesiden eller vores Facebook-side for datoer.